Kalkovnen

Det kræver en rejse gennem historien, hvis man skal forstå formålet med Kalkovnen i Varde Miniby. Fra år 1800 og 120 år frem blev der her fremstillet kalk af strandskaller (hjertemuslinger), som blev samlet langs Vadehavets kyster og brændt til den såkaldte skælkalk, der kunne bruges til mørtel og murkalk, som blev brugt på hele Vestkysten. Kalken blev fragtet ind til Varde på skibe langs Varde Å. Muslingekalken blev brændt i dertil indrettede kalkovne, Kalkovnen eksisterede indtil, man byggede Tarphagebroen i 1940. Den sidste sejlads foregik mellem Fanø og Varde. Fragten bestod af skaller på vejen fra Fanø og tørv med retur til øen. Man finder stadig vejen Kalkovnsvej i Varde, som minder om en svunden tid. Miniversionen af kalkovnen er en markant bygning, som vidner om fremdrift og udnyttelse af de lokale råvarer. Ovnens fine og nøjagtige konstruktion er et godt eksempel på minimurernes fine håndværk.